Interview: Robin "Boon" Nilssen

    Anders Claesson har mødt en af vores favoritfotografer og har talt om fotografering i al almindelighed og skatefotos i særdeleshed.

    Hej Boon! Fortæl os først, hvorfor du går under navnet ”Boon”!

    Hejsa! Det kommer fra tiden i den gamle ”Frysen” omkring ca. ’95. Alle havde kælenavne såsom ”Skalman”, ”Skit-Kalle” og ”Lojten” etc. Måske lidt som en MC-klub, haha. Nå, men så blev det min tur, og da jeg altid har haft en stor bagdel, så blev det ”Baboon”, som efterfølgende blev til Boon. Da jeg senere gik i gang med at fotografere, tog jeg atter navnet ”Boon”, da det var lidt mere catchy. Når man tænker over det, så har jeg jo faktisk taget et kunstnernavn, haha.

    Et rigtigt godt kunsternavn må jeg sige. Kan du kort fortælle om dig selv og dine projekter?

    Robin Nilssen. Jeg bor og arbejder som fotograf i Stockholm, men rejser en del. Forsøger at tilpasse min tid mellem arbejde og egne projekter. Min baggrund er Stockholms skatescene; jeg tilbragte mine teenageår i den gamle ”Frysen” og skatede desuden på forskellige spots rundt om i byen. Det var med til at udvikle mig som person. Jeg kom fra hockeyuniverset og var blevet ret træt af træninger og diverse regler, så da jeg fandt tilbage og begyndte at skate, faldt jeg pladask for det frie liv - dét at være en del af et marginaliseret samfund. Og jeg fandt flere, der havde det ligesom mig.
    Efter et par år ødelagde jeg mit knæ og begyndte i stedet at fotografere. Jeg byggede et mørkerum i min mors vaskerum og legede med min mosters gamle Konica-kamera. Det var sådan, at det hele begyndte.


    Hvornår fik du offentliggjort dit første billede?

    Oj, det har nok været et gammelt billede i en eller anden lokalavis. Men magasinet Giftorm og Nicke Svensson er nok dem, der har hjulpet mig mest, når det kommer til fotografering som et professionelt erhverv. Nicke har altid været imødekommende over for mine idéer, som ikke altid har været lige velovervejede, og vi har haft mange sjove øjeblikke, når vi har leget os frem til de forskellige idéer.
    Giftorm blev i et par år en platform for mig, hvor jeg gik fra blot at vide, om et billede var godt eller dårligt til at have en faglig viden om motivtilpasning og komposition til et avisformat. Det var med til at give min fotografering et egentligt formål, og det er jeg evigt taknemmelig for!

    Så man kan sige, at du er autodidakt fotograf, men har haft personer i din omgangskreds, der har kunnet hjælpe dig med de tekniske ting. Har du taget en uddannelse?

    Tja, jeg søgte ind på en kunstskole (varighed af 2 år), da jeg var 25, og herefter gik jeg på ”Fotoskolan” i Gamleby med studieretning inden for reklamer og magasiner i 2 år. Jeg har imidlertid altid været en type, der bliver ”besat” af forskellige ting og sager, og i denne periode var det fotos, så jeg fokuserede primært på at finde billeder og teknikker m.m. Jeg forsøgte at forstå, hvordan man gjorde det ene og det andet, og hvorfor det så ud, som det gjorde etc. Man kan virkelig sige, at lyset var min passion i denne periode.
    Jeg har altid fået hjælp af Jens Andersson, han har i sandhed fungeret som min mentor i hele min tid som fotograf - og det gør sig stadigvæk gældende. Vi flyttede sågar hele hans farvelaboratorium over til mit kælderlokale, da Jens gik over til digitale fotos. Vi gennemgik alt, og dér stod jeg gennem seks måneder i mørket og spyttede fotos ud, og jeg elskede det! Sådanne ting giver virkelig et boost, og denne proces var med til at udvikle mig. Laboratoriet eksisterer stadigvæk, og en skønne dag skal jeg have sat det hele op, og så tager jeg mig nok et analogt år.


    Så myten om, at der skal 10.000 timers træning til, før man bliver god til noget, passer måske meget godt på dig. Du begyndte med at fotografere skateboards og skatere, men er nu også begyndt at fotografere helt andre ting. Jeg har f.eks. set, at du har fotograferet alt fra Rebecca og Fiona, store kampagner til Adidas fodboldsko. Kan du forklare den største forskel mellem dét at fotografere skatere og dé ting, du fotograferer på nuværende tidspunkt?

    Hehe, jo, men der findes vel både forskelle og ligheder. Når man arbejder med de større kunder, så arbejder man ofte i teams, og der kan typisk også allerede være et forudbestemt billede, som man skal hjælpe med at få frem, og af og til er der også et oplæg, når man bliver involveret.
    Ofte har der været op mod 10-15 personer med til skydningerne, og her gælder det om ikke at blive stresset. Alle kigger på dig, når du står dér og fotograferer, og alle forventer, at det bliver super godt, så ens arbejde bliver virkelig bedømt. Og går noget galt - og det kan du roligt regne med, at det gør - så gælder det om at holde hovedet koldt og løse problemet.
    Når jeg fotograferer skatere og lign., har jeg en frihed til at gøre det, jeg vil; jeg vælger f.eks. vinklen, kompositionen, og om det skal være sort/hvid eller farve. Men selv inden for skatefotos er der ”regler”, som man i begyndelsen holder sig til, og det kan være rart at have noget at støtte sig til. Det er nok først i de senere år, at jeg er begyndt at se lidt bort fra disse regler, hvorfor jeg også fotograferer mere frit.
    Da jeg for nogle år siden bestemte mig for, at jeg ville arbejde professionelt med reklamer og samtidig ville have en mere kreativ og sjov tilgang til dét at fotografere skateboarding, så jeg kunne gøre det, som jeg ville, begyndte jeg også at finde ind til mig selv som fotograf. Jeg nærmede mig i hvert fald.

    Hvornår følte du, at du kunne leve af at fotografere?

    Jeg har nok aldrig tænkt på det på den måde. Pludselig var det noget, jeg gjorde hele tiden, og folk ønskede at gøre brug af mig her og der, og jeg begyndte derfor også at få nye kunder. Ikke bare venner og bekendte, der ville have fotograferet deres lejlighed og lign. I de seneste 3-4 år har det i hvert fald ikke været nødvendigt for mig at bo i et kælderlokale, større dele af lokalet er omdannet til et studio, så det har vel et eller andet sted været ret godt.
    Man skal dog huske på, at man som freelancefotograf altid stresser over økonomien. Hvert job kan være det sidste, som man får tildelt. Jeg vælger gerne at kalde det freelancedøden. Lærer du ikke at håndtere dette, mister du grebet. Jeg har arbejdet ret meget med det, og ja, man kan blive noget stresset, når pengene forsvinder, og der ikke dukker noget nyt op, eksempelvis i sommerperioden. Men man vænner sig til, at jobbene dukker op alt efter sæson.

    Jeg forstår det. Har du af og til tænkt på at vælge et 8-16 job, hvor lønnen altid kommer sidst i måneden, eller er det helt udelukket med din fotopassion?

    Inden jeg begyndte at studere, kørte jeg lastbil, ikke mellem 8:00-16:00, men derimod fra kl. 2:00-10:00. Jeg leverede bildele til Toyota og missede i den forbindelse solen i to hele vinterperioder - ikke særligt attraktivt. Den tid var med til at forme mig, og på en eller anden måde har jeg brugt det som en gulerod, så jeg ikke havner ved det samme udgangspunkt. Men ja, selvfølgelig er der dage, hvor man ønsker, at man havde et job, hvor man kunne lukke af kl. 16:00 og bare være helt ligeglad med, hvad der skete herefter. Men hvad pokker, jeg er heldig og har givetvis lavet nogle ting gennem årene, som andre kun drømmer om.


    Man har ofte for vane at glemme, hvor godt man egentlig har det, som en klog mand engang sagde. Kan du ikke fortælle os lidt om din bedste skate-/fotorejse?

    Det bedste rent fotomæssigt var nok min første tur ned til ”Svenskligan” i Malaga, hvor der vel var omkring 20-30 svenske skatere, heriblandt Bjerten og resten af ”Sweetligan”. Alle var oppe i det højeste gear, og vi var ude næsten døgnet rundt. I løbet af en uge fik jeg vel omkring 40-50 anvendelige skatebilleder, så rent fotomæssigt var det den bedste oplevelse.
    Siden da har jeg været på mange sjove rejser, som da Ali (Boulala) og jeg tog ned til Ängelholm, hvor vi skulle hænge ud med Ante (Ossiansson) i en weekend. Jeg var begyndt at kunne halte uden krykker (selvom jeg burde gå med dem) efter min første knæoperation. Opholdet resulterede imidlertid i fuldskab, tyveri, cykelhop, ”det klassiske scenarie med at trække pigerne ud af vinduet, inden far opdagede det” samt et par dage i Helsingborg, og vi blev hængende i over en uge.
    Det hele endte med en skæg fest, som Ali og jeg holdt i Antes stue, og den omfattede nogle Scarecrow-flag opsat med køkkenknive. Morgenen efter kørte vi til Stockholm og tog del i en legendarisk event i Globen, som hed "Super Session", men det er en helt anden historie. Du kan nok forstå, at der er en del at vælge mellem, du må læse bogen, når den udkommer, haha!

    Haha, jeg venter med spænding på bogen, og det bliver den første, jeg læser siden skoletiden. Hvis du skulle vælge en skater, og I sammen skulle tage til et valgfrit sted, hvor I skulle lave en fotosession i en måned, hvem skulle så med, og hvor skulle I hen?

    Oj, den var svær! Men jeg ville nok vælge Wes (Kremer), og jeg tror, at de fleste, der har fotograferet ham, ville være enige med mig. Han er i dag en af de mere kreative skatere, idet han tænker uden for boksen, og han er sågar både en af de venligste og sjoveste typer, jeg har mødt. Man kan kun elske Wes, så vi ville tage til Island og lave et eller andet sjovt!

    Her kommer endnu et svært spørgsmål; er det muligt for dig at vælge dit favoritbillede?

    Jeg har et af Jimmy Jansson, som jeg fotograferede ved Millencolin Open for en del år siden. Dagen inden var han faldet på en rulletrappe nede i Stockholms undergrundsbane, og han havde fået skrammer i hele ansigtet. På en måde er det et ret forfærdeligt billede af en person, der har slået sig, men jeg føler også, at det siger noget om skatekulturen. Her er der lidt skrammer i ansigtet (selvom det skyldes noget andet end skate), som bare er der. Efter et par år holder man op med at se på skrammer på samme måde som ”almindelige mennesker”, der gerne bekymrer sig, når nogen falder. Skatere slår sig imidlertid ofte, og typisk rejser de sig op, børster skidtet af sig og kører videre. De har jo lært at falde på den rigtige måde. Det omtalte billede repræsenter i mine øjne denne indstilling. Jimmy dukkede i øvrigt op dagen efter ved konkurrencen i Örebro, festede efterfølgende og havde det sjovt - som om at han aldrig havde slået sig på rulletrappen.



    Fotograferer du helst digitalt eller analogt?

    I dag fotograferer jeg kun digitalt, det gik jeg over til for ca. to år siden. Jeg er vild med analoge billeder og den nærmest meditative følelse, de giver, men jeg har ikke tid til at fremkalde og scanne m.m. Jeg kommer dog til at køre analogt igen, så snart jeg er klar med mit farvelab.

    Hvad kan du godt lide at fotografere, foruden skatere?

    Mennesker! I alle mulige former! Portrætter, på gaden osv. Jeg mener, at et billede får liv gennem et menneske. Når det så er sagt, elsker jeg også bare at tage kameraet på skulderen og fotografere de ting, jeg ser. Gør det nok mindst en gang i ugen, men også gerne flere gange. Her tager jeg ofte billeder af døde ting såsom huse, mønstre, former og skygger. Det bedste er dog, hvis det kan kombineres, således at der også kommer mennesker med på motivet.

    Her til sidst, i hvilke sjove sammenhænge kommer vi til at se dine kommende billeder?

    Jeg er i gang med en portrætserie af mennesker med ansigtstatoveringer, men det er et længerevarende projekt. Jeg forsøger altid at have gang i et projekt uden deadline. Det er godt for sjælen at have et tilbagevendende projekt, som man kan fordybe sig i. Snart skal jeg af sted med Ali til Dubai og Abu Dhabi, hvor han skal være dommer ved en skatekonkurrence, og jeg følger med, så jeg kan dokumentere begivenheden. Vi ved ikke, hvor billederne havner, men rejsen skal nok blive sjov.



    Tak for din tid, Boon! Fortsæt med at tage nogle gode billeder, som vi kan nyde.

    Selv tak Claesson! Altid sjovt med en snak.

    Robin Nilssen
    Robin was born in Stockholm in 1980 and it has been his home since. His background as a photographer comes from his time as a skateboarder. Suffering a knee injury when he was 17, Robin picked up a camera and started shooting skateboarding. Today Robin still works with skateboarding companies and magazines around Europe , but has also in the last couple of years started working with well-known brands in Sweden.
    Check out:
    www.boonphotography.com
    Instagram:
    boonphotography

    Tags: #boonphotography #photo #skate

    What's hot?

    Pastel Camo by adidas Originals

    The new Hu Holiday collection by Pharrell and adidas Originals

    Log ind

    Log ind med Facebook
    Eller
    Glemt din adgangskode?
    Har du ingen konto? Skab en ny!